For mig hænger sang og selvudvikling sammen. Så meget sammen, at det i min optik ikke kan skilles ad.
Sang er et sprog, der sætter lyd på det vi ikke kan udtrykke og integrere med ord. Med det sprog kan vi synge os ud af følelsernes og livserfaringens tågede dis – ud på den anden side hvor vi kan stå klare, vågne, ærlige og autentiske. Den fysiske følelse vi mærker efter sang er oftes glæde og/eller sårbarhed og gråd – tit begge dele.
Når vi synger, er vi alle lige, i samme båd om man vil og har mulighed for at give fastlåste prædikater som f.eks at være ekstrovert og introvert, udadvendt og indadvendt, et pusterum. For sang foregår lige i det sekund man åbner munden og lader luften passere sine stemmebånd, og det kan udføres uden at tage stilling til hvem man var i fortiden eller bliver i fremtiden. Når det så alligevel kan være svært bare at synge frit, er det fordi sjælen har gamle erfaringer og ar, der gør det sårbart at synge, som man har lyst til.
Sang skaber både glæde og følsomhed hos de mennesker der praktiserer det som et bevidst udviklingsredskab og skaber plads i sindet til større rummelighed. Både rummelighed til sine egne følelser og til at rumme andre menneskers forskelligheder og følelser. Rummelighed skaber større accept og derved uanede muligheder for personlig vækst
Altså en win win situation.
Når vi synger, bringer vi os selv tættere på vores sjæl, sande jeg, vores indre kerne, xxx ( indsæt selv det ord der passer dig ) og derved får vi sværere ved at at træffe valg der går imod vores natur og dét der skaber glæde, overskud og balance i vores liv.
Det er ikke uden grund, at kursisterne kalder f.eks. 1 års Sang og Stemmetræningforløbet for: ” skift job” forløbet, for påfaldende mange vælger at sige deres job undervejs og skifte til noget, der nærer dem og deres sjæl på en ny og givende måde.
Kort sagt, når du synger, kommer du i kontakt med din sjæl og bliver istand til at slippe det du ” burde, skulle, plejer ” at være og istedet træffe valg der vækster dig og løfter dig fremad.
kh Gitte