Sang er et sprog, der sætter lyd pÃ¥ det vi ikke kan udtrykke og integrere med ord. Med det sprog kan vi synge os ud af følelsernes og livserfaringens tÃ¥gede dis – ud pÃ¥ den anden side hvor vi kan stå klare, vÃ¥gne, ærlige og autentiske. Den fysiske følelse vi mærker efter sang er oftes glæde og/eller sÃ¥rbarhed og grÃ¥d – tit begge dele.

Når vi synger, er vi alle lige, i samme båd om man vil og har mulighed for at give fastlåste prædikater som f.eks at være ekstrovert og introvert, udadvendt og indadvendt, et pusterum. For sang foregår lige i det sekund man åbner munden og lader luften passere sine stemmebånd, og det kan udføres uden at tage stilling til hvem man var i fortiden eller bliver i fremtiden. Når det så alligevel kan være svært bare at synge frit, er det fordi sjælen har gamle erfaringer og ar, der gør det sårbart at synge, som man har lyst til.

Sang skaber både glæde og følsomhed hos de mennesker der praktiserer det som et bevidst udviklingsredskab og skaber plads i sindet til større rummelighed. Både rummelighed til sine egne følelser og til at rumme andre menneskers forskelligheder og følelser. Rummelighed skaber større accept og derved uanede muligheder for personlig vækst

Altså en win win situation.

kh Gitte