Det er ikke nogen hemmelighed at en af mine stærkeste mærkesager er, at hjælpe mennesker med at stole på deres egen stemme. At turde lukke den ud og tage den plads som vi alle har brug for for at kunne vokse.
En stor del af mine kursister er på et tidspunkt i deres liv blevet bedt om at dæmpe sig, er blevet smågrinet af eller blevet afvist og ikke mødt imens de sang. Det er små hændelser som udefra kan virke ubetydelige, men som har sat sig som dybe ar der holder stemmen tilbage.
Så da min 8 årige datter for nogle år tilbage kom hjem og fortalt, at en voksen havde bedt hende om at dæmpe sig imens de sang, og havde fortalt hende, at “hun sang for kraftigt og for højt i forhold til de andre”, så kunne jeg mærke at det trak i min indre kriger!
Jeg kan sagtens forstille mig situationen og ja, min datter kan synge meget højt og kraftigt. Nogle gang må jeg også bede hende vente lidt med at synge eller skrue lidt ned.
Men det er MÅDEN vi gør det på der er vigtig. At korledere, skolelærere, pædagoger, forældre og andre der omgiver sig med børns sangstemmer, fortæller HVORFOR de skal dæmpe sig. F.eks “Lige nu synger vi alle sammen, og det er rigtig rart hvis alle kan høre sig selv“. ” Det lyder super dejligt når du synger, kan du også synge på andre måder?“. “Lige nu har jeg brug for at der er stille, så kan du vente med at synge, eller så ind på værelset og synge videre?“
Tal til situationen og IKKE til børnenes egen stemme. Sangstemmen kan være en skrøbelig størrelse, fordi den er et direkte spejl af vores indre. Og en afvisning af sangstemmen kan føles som en afvisning af hele sjælen.
Og for min datters vedkommende? Hendes efterfølgende kommentar var: ” Men det passer ikke, vel mor? Jeg skal jo bare synge ik´? Jo, du skal bare synge, og når nogen beder dig om at dæmpe dig, så gør du bare det og gir den gas på andre tidspunkter. Det er godt at have en stemme som både kan synge stille og med fuld knald”
Jeg tror, hun er ok……
Gitte Degn Calstrup – House of Singing
( Indlægget er tidligere bragt i nyhedsbrev, 2010 )