3.375,00 DKK
Mulighed for ratebetaling
På lager
Beskrivelse
Velkommen til efterårssæsonen 2026 i House of Singing Koret – dit ugentlige sangløft.
NYHED: Koret skal synge koncert og fælleskor med publikum i Roskilde Domkirke, Natkirken d. 8. oktober 2026
Glæd dig til et efterår fyldt med lækre korarrangementer, høj energi og lysten til at synge sammen. Der bliver både sang og forskellige korøvelser, der bidrager til at løfte korets niveau og vores lyd og som noget nyt, skal vi også synge til lydtracks.
Denne sæson bygger vi repertoiret op omkring et bredt repertoire af forskellige engelske og danske popsange og har du lyst til at få et sangønske med i puljen, så skriv meget gerne dit ønske i beskedfeltet på tilmeldingen.
Alle sange og noder kan du finde i korappen ChoirMate, der er gratis for korets medlemmer, og som gør det nemt at følge med, hvis du skulle blive forhindret til en øveaften.

Har du tidligere sunget i House of Singing koret, så er her et par ændringer du skal være opmærksom på:
- Repertoiret er en blanding af nye og tidligere sange og ikke et fast tema. Det gør det nemmere at finpudse tidligere sange.
- Alle tekster skal læres udenad til koncerter
- Vi skal synge til lydtracks og klaver akkompagnement
- Pianist deltager til udvalgte korprøver og koncerter, ikke hver gang.
- Der arbejdes på at skabe flere muligheder for korkoncerter henover året.
- Der vil være mere PR om koret, så mulighederne for koncerter øges. Deriblandt videoer og billeder af og med koret. (Du kan altid sige ”nej tak” til at være med på billeder/video – bare sig til).
Koret starter mandag den 31. august 2026 og afsluttes med koncert torsdag d. 19. november 2026 i Frihavnskirken, Østerbro.
Om koret
House of Singing Koret er for dig, der elsker at synge og gerne vil være en del af et engageret og musikglad fællesskab. Her er der fokus på musikken, højt energiniveau og en lystbetonet tilgang til korsang. Du skal have lyst til at lære og til at bidrage med sangglæde.
- Efterårssæsonen 2026 byder på 10–12 flerstemmige popsange
- Der øves 11 mandage kl. 19.00–21.00 i La Oficina på Frederiksberg
- Koret består af 60-70 sangere fordelt på kvinde- og herrestemmer
- Koncert og Fælleskor i Roskilde Domkirke, Natkirken, d. 8. oktober 2026
- Afsluttende koncert i Frihavnskirken, Østerbro, 19. november 2026
- Koret synger et blandet rytmisk repertoire og har tidligere sunget sange fra film, musicals, The Beatles, ABBA, James Bond, Dansk Pop, Queen, George Michael, Elton John og Prince
Koret ledes af Gitte Degn, der også står for den ugentlige indstudering.
Ved udvalgte øveaftener og koncerter medvirker pianist Kasper Daugaard.
Hvem kan deltage?
Adgangskravene til koret er:
- Du har tidligere har sunget i House of Singing Koret eller
- du har mindst tre års erfaring fra et rytmisk kor på mellemniveau
- Du kan lære teksterne udenad inden koncerterne
- Du har lyst til at udvikle dig som korsanger
Du skal desuden kunne:
- Holde din stemme i din stemmegruppe
- Læse/bruge de udleverede noder (basisforståelse er tilstrækkelig)
- Øve selvstændigt med lydfiler mellem prøverne
Er du i tvivl, om koret passer til dig, er du velkommen til at kontakte korleder Gitte Degn på info@houseofsinging.com.
Øvedatoer i 2026
Der øves 11 mandage kl. 19.00–21.00:
- 31/8
- 7/9
- 14/9
- 21/9
- 28/9
- 5/10
- 8/10 Koncert og Fælleskor i Roskilde Domkirke, Natkirken.
- (ingen kor uge 42, efterårsferie)
- 19/10
- 26/10
- 2/11
- 9/11
- 16/11 – generalprøve La Oficina
- Afslutningskoncert: Torsdag d. 19. november kl. 20.00 i Frihavnskirken, Østerbro. Mødetid ca. kr. 18.00
Øvested
La Oficina – Salen
Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg
Der er parkering i nærområdet og betalingsparkering i Energiens Hus, Vodroffsvej 59. Nærmeste metro: Forum.
Tilmeldingsfrist
D. 28. august 2026. Pladserne bliver ofte hurtigt fyldt op, så tilmelding i god tid anbefales. Tilmeldingen lukker, når koret er fyldt op.
Pris og betaling
Samlet betaling: kr. 3.375,- inkl. moms. Der kan evt. komme en frivillig egenbetaling på kor t-shirt, ca. 150 kr.
Ratebetaling: 5 rater á kr. 737,-, i alt kr. 3.685,- inkl. moms. Tilmelding til ratebetaling sker ved at sende en mail til info@houseofsinging.com med navn, adresse og tlf. nummer, samt betaling af 1. rate.
Der kan evt. komme en frivillig egenbetaling på kor t-shirt, ca. 150 kr.
Ved ratebetaling: Rate 1. betales ved tilmelding.
Øvrige rater betales d. 31/8, 30/9, 31/10 og 15/11 2026
Betaling via MobilePay 25359 (House of Singing) eller via bankoverførsel til Nykredit, reg. 5479, konto 0000251302.
Skriv navn og “KOR” ved overførsel.
Har du spørgsmål? Så skriv meget gerne til korleder Gitte Degn på info@houseofsinging.com

