LOGIN TIL ØVESIDE >>>
Velkommen til Koncertkoret i House of Singing.
Har du lyst til at synge i et kor, hvis primære mål er at have det sjovt og komme ud af huset og synge små og store koncerter til bryllupper, popgudstjenester, backing til fællessangsarrangementer, pop-up koncerter m.m, så er det nye Koncertkor i House of Singing måske noget for dig. Koret er for tidligere og nuværende kor og solosang kursister i House of Singing.
KORET Tanken bag koret er, at det fungerer som et backing kor til nogle af Gittes sangopgaver og det er gratis at synge med i koret. Til gengæld deltager kordeltagerne i sangopgaverne og løse dem sammen med Gitte.
KONCERTER Da opgaverne ofte ligger i weekenderne, f.eks til bryllup i kirken, til festen om aftenen eller om søndagen til popgudstjeneste, så er det vigtigt at gøre op med sig selv, om man som deltager har lyst til at synge på skæve tider af dagen. Man er ikke låst af at skulle kunne deltage til hver opgave eller øveaften, men da koret løser en professionel opgave sammen med Gitte, så er det vigtigt at koret leverer en høj standart og en vis mængde korsangere.
REPERTOIRE Der øves et grundrepertoire på ca. 5 pop/gospel/musicalsange, så koret altid kan rykke hurtigt ud til en opgave. Derudover kan der komme specifikke ønsker fra arrangøren af den specifikke opgave, f.eks. er der allerede nu en Beatles og Rasmus Seebach fællessangsgudstjeneste i Karlslunde på tapetet i 2019 og 2020.
ØVEGANGE Alle sange og stemmer indspilles som øvefiler, så deltagerne nemt kan lære deres egen stemme. Der er ingen faste øvedage, øvedagene planlægges op til arrangementet. Små arrangementer med 2-3 sange kræver 1-2 øvegange, store koncerter kræver 2-5 øvegange.
OPTAGELSESKRAV Du skal tidligere have deltaget i kor- eller solosang med Gitte i House of Singing og være indstillet på, at øve sangene hjemme med øvefiler. God energi, fællesskab, lysten til at optræde og lære nye sange og fleksibilitet er alpha og omega for at synge med i Koncertkoret. Du behøver ikke kunne læse noder for at være med i koret. Mht. til arrangementerne, så skal korsangerne selv have mulighed for at transportere sig frem og tilbage til sangopgaverne, der alle kommer til at foregå på Sjælland.
FAKTA OM KORET
- Koncertkoret fungerer som backingkor på sangopgaver, fællessangsarrangementer og koncerter.
- Gratis deltagelse for nuværende og tidligere sang/kor kursister i House of Singing
- Første øvegang er tirsdag d. 13. august kl. 19-21 i House of Singing (eller omegn, hvis huset er solgt).
- Antal sangopgaver: 4 – 8 sangopgaver om året.
- Grundrepertoiret på ca. 5 sange læres udenad, større opgaver som fællessang og lign. synges med tekster.
- God energi, glæde, sang, nye oplevelser og fællesskab er kodeordene for Koncertkoret.
- Ønsket størrelse: 20-30 korsangere, så der altid kan stilles et godt hold.
- Øvested: I House of Singing (indtil huset er solgt, derefter i København eller omegn.)
- Planlagt opgaver indtil videre: 1) Bryllup i Farum Kirke, 19. oktober 2019. 2) Beatles fællessanggudstjeneste søndag d. 20. oktober 2019, Karlslunde Kirke. 3) Rasmus Seebach fællessangsgudstjeneste søndag d. 2. februar 2020, Karlslunde Kirke.
Koncertkoret er helt nyt, så hvis der er noget du mangler svar på eller jeg har glemt at skrive, så skriv meget gerne til mig på info@houseofsinging.com
Tilmelding Koncertkoret